For mange er eksamen ensbetydende med voldsom angst, og meget tid bruges på at bekymre sig. Det kan påvirke eksamensforberedelserne negativt. Men der er ingen grund til at affinde sig med at have det på den måde. Det findes rigtig meget du selv kan gøre for at håndtere din eksamensangst.
Hvis man skal sige det kort, så er eksamensangst en form for præstationsangst, hvor man frygter at begå fejl, når man skal præstere noget. Du kan opleve symptomer som:
De fleste bliver nervøse, når de skal op til eksamen. Rigtig mange har flere symptomer på eksamensangst som f.eks.: svært ved at sove, kvalme og svimmelhedsfornemmelser. Det er kroppens alarmsystem, som aktiveres. Dette alarmsystem kaldes også stressrespons eller kæmp-flygt-frys-refleks. Når du oplever noget som farligt eller truende, aktiveres dit alarmsystem for at gøre dig klar til at bekæmpe eller flygte fra det, som du opfatter som ”farligt” eller ”truende”. Det betyder, at din krop udskiller er række stresshormoner som f.eks. noradrenalin og kortisol. Når de hormoner flyder rundt i dit blod, vil din krop reagere fysisk. Dit hjerte vil slå hurtigere og kraftigere. Energien skal ud til musklerne via blodet i en fart. Din krop vil ikke bruge energi på at fordøje mad i en sådan ”farlig” situation. Derfor fjerner energien sig fra fordøjelsessystemet, og du kan opleve både kvalme, dårlig mave og trang til at tisse, da kroppen har brug for at være tømt for alt, som gør den tung.
Nervøsitet og angst starter i din hjerne. Du ser, hører eller tænker på noget amygdala ( en del af din hjerne) lynhurtigt opfatter som en trussel. Amygdala sender så en “stress signal” til hypothalamus (en andel del af din hjerne). Hypothalamus sørger for, at stress hormoner som adrenalin og kortisol sends ud i kroppen. Du bliver mere på vagt og overvåger omverden for alle mulige trusler. Adrenalinet gør dig mentalt klar til kamp. Du kan derfor opleve, at du bliver mere utålmodig, intolerant og aggressiv. Man kan sige, at dit alarmsystem er til for at beskytte dig og sørge for, at du kan overleve i en ”farlig” situation. Denne overlevelsesmekanisme er en gammel reaktion, som vi har nedarvet fra vores forfædre. Den er udviklet til at sørge for, at vi kan overleve ude på savannen med farlige rovdyr.
Den fungerer dog ikke altid specielt hensigtsmæssigt i vores moderne samfund. Her ser vores udfordringer lidt anderledes ud, end de gjorde, den gang vi levede som hulemennesker og skulle sørge for, vi ikke blev spist af en sulten løve. I dag behøver vi ikke blive bange for sultne løver. Det, som skræmmer os i dag, har en helt anden karakter. I dag kan vi for eksempel opleve stor angst for ikke at klare os godt til en eksamen. Problemet er bare, at din hjerne ikke har udviklet sig lige så meget. Det er stadig den samme gamle stressrespons, som bliver aktiveret, når du bliver nervøs og bange for at gå til eksamen. I et vist omfang kan din stressrespons være en meget god ting. Den giver dig det lille ekstra skud energi til at øve dig lidt ekstra. Men det kan også blive for meget. Stressresponsen kan komme til at fungere uhensigtsmæssigt.
Det er niveauet af din nervøsitet, der er afgørende for, om der er tale om normal nervøsitet eller en angst reaktion.
Når du er nervøs på den ”gode” måde, er du i stand til at forberede din eksamen optimalt. Du kan fokusere på det faglige og bliver ikke forstyrret af dine bekymringer. Du har selvfølgelig lidt sommerfugle i maven, når du møder op til eksamen, men angsten eller nervøsiteten, forhindrer dig ikke i at præstere dit allerbedste. Når du er nervøs på den ”gode” måde, vil du faktisk have en fordel af det lille ekstra skud energi, som nervøsiteten udløser. Det vil nemlig gøre det lettere for dig at fokusere på det faglige i længere tid, end du ellers ville have kunnet.
Men når din angst eller dine bekymringer stiller sig i vejen for dig og forhindrer dig i at fokusere på det faglige og hjælpe dig til at præstere godt – så er nervøsiteten ikke længere specielt ”god” for dig. Der kan også være tale om, at du bliver meget opslugt af bekymringer i lang tid før eksamen, så du enten kommer til at forberede dig for meget og ikke er i stand til at fokusere på andet end den kommende eksamen. Måske har du svært at sove om natten, mister din appetit og har en masse negative tanker, som kører rundt i dit hoved.
Det er i virkeligheden dette tankemylder og overfokusering på tanker og følelser, som ikke er gavnligt for dig, og som er selve problemet. Selv om det kan være meget ubehageligt at opleve denne form for eksamensangst, findes det heldigvis masser af hjælp at hente.
En af de mest effektive metoder til at afhjælpe eksamensangst på er den metakognitive metode. Her lærer du hurtigt at genkende dine egne tankeprocesser og respondere på oplevelsen af angst på en helt ny måde. Med metakognitiv coaching og terapi får du nogle enkle redskaber, du kan bruge både før, under og efter din eksamen. Det vil lære dig at tage kontrollen over din angst og selv vælge, om du vil fokusere på dine bekymringer, eller om du vil fokusere på det, som vil føre til et bedre resultat af din eksamen.
Du er hjertelig velkommen til at ringe eller skrive til mig – så finder vi hurtigt en tid til dig.
