Metakognitiv Terapi

- behandling mod Social Angst

Social Angst

 

Er du bange for, hvad andre tænker om dig?

 

Føler du dig overbevist om, at andre taler dårligt om dig eller ikke kan lide dig?

 

Er du nervøs for at komme til kort eller dumme dig i forskellige situationer?

 

Måske er det nogle af de ting, du går rundt og tænker rigtig meget på. Du er ikke alene. Der er utroligt mange, som har samme tanker, og som bruger virkelig meget tid på at tænke negativt. Måske er det en ringe trøst. Men hvis du gerne vil skabe en forandring hos dig selv og komme af med din sociale angst, så læs videre her.

 

Hvad er social angst?

 

Social angst kan komme til udtryk på mange måder. Typisk handler det om, at du oplever en stærk frygt for, at andre har eller kommer til at få en dårlig opfattelse af dig som person. Denne følelse kan være meget stærk.

 

Tankerne er typisk:

 

”Åh nej, tænk hvis de andre kigger på mig”, ”tænk hvis jeg rødmer”, ”tænk hvis jeg bliver til grin”, ”tænk hvis jeg fejler eller stemmen knækker”

 

 eller

 

”De andre vil ikke være sammen med mig”, ”De går sikkert, når jeg kommer”, ”Ingen synes, jeg er sjov”, ”Hvad nu hvis de opdager, at jeg i virkeligheden ikke er god til det”

 

Kan du genkende det?

 

Og kan du så være sikker på, at du har social angst, hvis du har sådanne tanker? Nej, absolut ikke! Det er langt fra sikkert. Jeg vil gå så langt som at sige, at det er tanker, vi alle sammen har en gang imellem. Men i virkeligheden er det aldeles ligegyldigt, om du har - eller vil kunne få - en diagnose af den ene eller anden slags. Det, som betyder noget, er, om tankerne fylder for meget for dig, og om de fører til ubehag og problemer. For så er det en god idé at gøre noget ved det.

 

Symptomer på social angst

 

Der er mange psykiske symptomer på og konsekvenser af, at dine negative tanker fylder for meget. Når du tænker for meget på, hvad andre synes om dig, så kommer det uundgåeligt til at påvirke dit humør. Ingen bliver glad af at tænke meget over, om man nu er god nok eller virkeligheden også slår til.

 

Resultatet er, at du kan blive meget urolig, stresset, trist og nedstemt. Det vil mange gange også påvirke dit energiniveau negativt. Det er decideret drænende at bruge meget tid på negativ og ikke-konstruktiv tænkning.

 

Hvilke fysiske symptomer kan følge med social angst og overtænkning?

 

Du kan blandt andet opleve fysiske symptomer som disse:

 


  • Du begynder at ryste
  • Du begynder at svede
  • Du får hjertebanken
  • Du bliver svimmel
  • Du får ondt i maven
  • Du får kvalme
  • Du bliver bange for at kaste op
  • Du kaster op
  • Du får svært ved at trække vejr
  • Du hyperventilerer

 

 

Er fysiske symptomer på social angst farlige?

 

Selv om det er meget ubehageligt at have fysiske symptomer som for eksempel at kaste op, blive svimmel, ryste og få hjertebanken, er det ikke farligt. Og selvom du måske bliver endnu mere urolig og nervøs, når du har disse fysiske symptomer, så bare rolig. Din hjerne og din krop gør faktisk bare det, den skal.

 

Når du bliver bange, eller på en eller anden måde føler dig truet, så er det lidt forsimplet sagt kroppens måde at ruste dig bedst muligt til enten at flygte eller at kæmpe. Kroppens alarmberedskab er gået i gang. Man kan også kalde det for kroppens stressrespons.

 

Hvad er stressrespons?  

 

Stressrespons er en ubevidst reaktion. Stressrespons er ikke noget, du sætter i gang bevidst. Det sker helt automatisk. Kroppen aktiveres lynhurtigt, når du bliver bange. En kaskade af hormoner og energi bliver skudt ud i dit blod. Kroppens energi skal hurtigt dirigeres derhen, hvor der er mest brug for den. Dvs. den dirigeres fra de energikrævende organer som for eksempel hjernen og fordøjelsessystemet ud til musklerne. Kroppen gør sig klar til kamp.

 

 

Når stressresponsen ikke fungerer hensigtsmæssigt

 

Denne måde at reagere på var jo god, den gang vi boede på savannen og skulle kæmpe mod de vilde dyr eller flygte fra dem. Men denne reaktion er ikke helt optimal i dag. Man kan sige, at din hjerne og krop kommer til at overreagere, når du oplever noget som ”farligt”. For din hjerne er det at være urolig og nervøs det samme som at stå foran noget, som reelt er farligt.

 

Der er jo i virkeligheden en kæmpe forskel på at være nervøs for at gå til skole eller til fest og på at stå foran en sulten løve. Men din hjerne og krop opfatter ikke forskellen. Den behandler det, du bliver bange for på samme måde. Det bliver ganske enkelt et spørgsmål om liv og død for din hjerne – selv om det måske ”kun” handler om, at du skal til fest.

 

Lad ikke angsten stå i vejen

 

Når du oplever angst eller stærk nervøsitet i forbindelse med helt almindelige dagligdags begivenheder, for eksempel når du bliver nervøs for at tage ordet i klassen, bange for at gå ud og købe ind, hvor der er mange mennesker eller bliver meget nervøs for at tage til en fest, selvom du måske kender dem, som kommer, så fungerer stressresponsen ikke hensigtsmæssigt. Den hjælper dig ikke til at overvinde nogen ”fare”. Tværtimod. Den stiller sig i vejen for, at du kan leve det liv, du gerne vil leve.

 

Når angsten ikke gør, det den skal, men stiller sig i vejen for, at du kan have et godt liv, så er det her, de virkelige problemer opstår. Mange begynder at undgå at lave forskellige ting eller opholde sig bestemte steder for at undgå at føle det ubehag, social angst kan give.

 

Strategier til at undgå social angst

 

Måske har du også fundet frem til nogle ritualer eller typer af adfærd, som du benytter dig af, for at reducere ubehaget. Det kaldes i psykologisprog for ”sikkerhedsadfærd” eller ”coping-strategier”.  Det kan handle om, at du evt. gør noget af dette:

 

  • Undgår øjenkontakt
  • Går i specielt tøj, så du ikke vækker opmærksomhed
  • Kigger meget på din telefon, når du er sammen med andre
  • Drikker for meget alkohol
  • Ryger for at dulme ubehaget
  • Undgår at tale med autoriteter eller mennesker, som du egentlig synes, er interessante
  • Gør alt, du kan for at undgå at tale foran andre

 

Er man introvert, hvis man har social angst?

 

Det er let at tro, at man ikke vil andre mennesker, når man er bange for at gøre noget foran andre mennesker eller være sammen med andre mennesker. Men sådan er det ikke. Det forholder sig stik modsat. Typisk vil man nemlig meget gerne være sammen med andre! Man drømmer måske endda om at være den, som fører an og snakker løs både i klassen og til festen. Nogle personer kan være meget larmende og virke meget udadvendte og inderst inde lide meget af social angst. Man kan ikke altid se , om en person har social angst eller ej. Man kan heller ikke sige, at man har social angst, fordi man gerne vil leve isoleret – det kan forholde sig stik modsat.

 

Hvad er en bekymring?

 

Uanset om man har symptomer på social angst, præstationsangst, generaliseret angst eller OCD, så har man en ting til fælles - bekymringer.

 

Man kan sige, at bekymringer er negative og ikke-konstruktive tanker, som ofte handler om én selv, og som gentager sig gang på gang, uden at det fører til noget konstruktivt.

 

Når tankemylder bliver til panikangst

 

Man kan sammenligne det lidt med at blive stukket af en bi. Det er meget ubehageligt, og det begynder at klø. Du vil naturligvis meget gerne klø! Men hvad sker der så? Kommer det til at klø mere eller mindre, hvis du begynder klø? Ja, det klør mere, jo mere du klør.

 

Sådan er det også med dine bekymringer. Først kommer en bekymring, som kan føles meget ubehagelig. Hvad sker der så? Ja, så afføder den en række andre bekymringer. Jo mere du bekymrer dig, jo værre får du det. Det kører i ring, og du oplever måske, at du ikke kan holde op med at bekymre dig. Nogle vil kalde det tankemylder. Det kan også eskalere til et decideret angstanfald eller panikangst.

 

Så bekymringer løser altså ikke nogen problemer. Tværtimod, de skaber problemer.

 

Hvordan kommer jeg af med social angst?

 

1. Find ud af, hvad angst egentlig er

Bare det at vide, hvad angst er, og hvorfor man får de symptomer, man nu en gang får, kan hjælpe.

 

2. Tal med nogen, du har tillid til

Det er meget vigtigt, at du ikke går rundt med dine bekymringer alene. Når du ikke har det godt, kan det være svært for dig at forholde dig konstruktivt til det, du oplever.

 

3. Få hjælp – der findes en masse gode terapeuter og metoder

Den gode nyhed er, at der findes masser af dygtige terapeuter, som kan hjælpe. Men to ting er vigtige. Den første er, at du kan lide din terapeut og har tillid til hende eller ham. Den andet er, at terapeuten, som både kan være en psykoterapeut eller en psykolog, arbejder evidensbaseret. Det betyder, at terapeuten arbejder ud fra en metode, som rent faktisk har effekt. En metode der er udarbejdet og dokumenteret i videnskabelige studier. Typisk er det professorer og forskere indenfor psykologi og eller psykiatrien, som udvikler og tester terapeutiske metoder.

 

Jeg arbejder med metakognitiv terapi, som er en evidensbaseret metode til at afhjælpe blandt andet social angst. Selv om dine udfordringer med social angst virker voldsomme og måske helt uoverskuelige, kan du faktisk godt få det bedre. Ofte er det lettere, end man tror, og du kan komme meget langt bare på tre til fire sessioner. Men der er selvfølgelig også nogen, som har brug for lidt mere tid. De fleste vil dog føle en forskel allerede efter første gang.

 

Har du det skidt, så gør noget nu. Det hjælper sjældent at vente.

 

Ring eller skriv til mig her – så finder jeg en tid til dig.

 

Kærlig hilsen

 

Charlotta Holm

Metakognitiv coach / terapeut

Charlotta Holm Metakognitiv Terapi behandling mod social angst social fobi

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at klikke på 'Acceptér' godkender du vores brug af cookies.

Læs mere
Godkend